Halo 4
En ny trilogi begynder6. november 2012
Halo 4 er det næste blockbuster-kapitel i den ikoniske spilserie, der har skabt underholdningshistorie og defineret et helt årtis spil. Spillet foregår efter Halo 3, og Master Chief vender tilbage for at møde sin skæbne og bekæmpe en oldgammel ondskab, der truer hele universets eksistens. Halo 4 er begyndelsen på en ny trilogi, der starter med spillets udgivelse i 2012.
Halo: Anniversary
Helte dør aldrig15. november 2011
Halo: Combat Evolved Anniversary er skabt som en hyldest til tiårs-jubilæet for en af spilhistoriens mest elskede spilserier. Halo: Anniversary er en spektakulær og forbedret udgave af den originale Halo-kampagne, og det er pakket sammen med syv af de mest populære multiplayerbaner i Halos historie, som er forberedt til Xbox LIVE. Halo: Anniversary indeholder også et væld af nye elementer, deriblandt samarbejdsspil via Xbox LIVE, gennemførelser, nye udfordringer og ny fiktion.
Halo: Reach
Før faldet14. september 2012
Reach vil falde, men det bliver ikke uden kamp. Som Noble Six kæmper spillerne som en del af det legendariske Noble Team for at forsvare planeten Reach mod en brutal Covenant-invasion og oplever selv historien før begivenhederne i Halo: Combat Evolved.
Halo 3: ODST
Klar til nedkastning22. september 2009
New Mombasa ligger i ruiner, men kampen er langtfra overstået. Halo 3: ODST fører spillerne ned i den belejrede bys gader som Orbital Drop Shock Troopers (ODST). Menneskeheden er ved at løbe tør for tid, og spillerne skal afsløre, hvorfor Covenant er interesserede i Jorden, før rumvæsen-alliancen kan bruge den mod dem.
Halo 3
Afslut kampen25. september 2007
Menneskeheden står på randen af udslettelse, og kun én helt kan ændre dens skæbne. Den storslåede saga fortsætter med Halo 3, da Master Chief vender tilbage for at afslutte kampen og føre konflikten mellem Covenant, The Flood og hele menneskeheden til et dramatisk, adrenalinpumpende klimaks.
Halo Wars
Halo-strategispillet er kommet3. marts 2009
Covenant har erklæret krig mod menneskeheden, og Harvest er den første slagmark. Halo Wars er et spændende strategispil, der lader spillerne opleve de storslåede kampe, der startede Covenant-krigen. Med UNSC Spirit of Fire til rådighed kæmper spillerne i intense og enorme konflikter, der skulle komme til at vise menneskehedens ukuelige heltemod i den yderste time.
Halo 2
Jorden vil aldrig blive den samme igen9. november 2004
Det utænkelige er sket: Covenant har fundet Jorden. Halo 2 er fortsættelsen til det utroligt vellykkede og kritikerroste Halo: Combat Evolved. I Halo 2 fortsætter sagaen, da Master Chief – en genetisk forbedret supersoldat – er det eneste, der står mellem de nådeløse Covenant og menneskehedens undergang.
Halo: Combat Evolved
Combat Evolved15. november 2001
Det er spillet, der startede det hele. Science fiction-shooteren Halo: Combat Evolved finder sted på den mystiske og oldgamle ringverden kendt som Halo. I rollen som Master Chief skal spillerne bekæmpe den nådeløse Covenant-krigsmaskine og opklare Halos mysterier for at forhindre udryddelse af menneskeheden.
